HÅRBØLLEHUSET

Kulturhuset på Møn

Café Måske i Hårbøllehuset

5f HARBOLLEHUSECAFESiden 2005 har der hver lørdag fra kl. 11 - 14 været åbent i Café Måske". Her kan medlemmerne komme og købe en kop kaffe og et stykke hjemmelavet kage, brød eller andet, som de frivillige medlemmer af HOB nu finder på. Det er hidtil lykkedes at finde cafeværter til (næsten) alle lørdage.

STORT og småt ….bliver udvekslet, vendt, drejet og diskuteret.
Dagens avisoverskrifter, fuglene i haven, forårets komme, børnehave, børn og børnebørn, boligpriser, bogbussen, bytteobjekter, buler og biltrafik i byen. Verdenssituationen! Onsdagssuppe, fredagsmiddag, farven på himlen. Dark Sky, sort sol, cykeltur i skoven.
Alt sammen på en helt tilfældig og dejlig lørdag i Café Måske, som året rundt er et samlingspunkt for Hårbølle og omegns beboere.

Café Måske er således et centralt aktiv i HOB.

Der er altid behov for caféværter.. og det er et vigtigt bidrag til Husets fællesskab.

Har du lyst til at stå for en lørdags café, så er her lidt praktisk info:

  • Hvis du ønsker det, kan du få en erfaren cafévært med som assistance
  • Du får praktiske anvisninger om nøgle, hvem der står for opvarmning og rengøring
  • Du bestemmer som vært, hvad der skal serveres – der er ingen krav
  • Du får dækket de udgifter du har haft ved indkøb til caféen
  • Overskuddet fra en caféen indsættes på HOB's konto og er et vigtigt bidrag til Husets drift
  • Hvis du bliver syg, eller på anden måde pludselig forhindret, kan du melde afbud
  • Hvis du har spørgsmål, tvivl eller andet – så ring og vi snakker om det

Du/I kan vælge datoer eller hvilke måned(er) der er bedst. Bare byd ind!
Send en mail med ’dine lørdage’ til mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Eller ring Ingelise 2728 0786.

 

Man skal ikke kede sig i Hårbølle. 
Se en lille reklamefilm for Hårbøllehuset  tryk bare her