HÅRBØLLEHUSET

Kulturhuset på Møn

Kære Hårbølle og Omegns Beboerforening

Vordingborg Kommune har modtaget en henvendelse vedrørende fremkommeligheden omkring Hårbøllehuset ved arrangementer.
Konkret omhandler henvendelsen, at der til tider er så mange parkerede biler langs vejen, at det ikke er muligt for store køretøjer at passere.
Dette er ulovligt i henhold til færdselsloven, da man ikke må parkere til gene for færdslen.
Det kan dog være svært for trafikanterne at vurdere om de parkerer til gene for færdslen og mange tænker ikke over det.
I sidste ende er det også kun politiet som kan afgøre, om man har parkeret til gene for færdslen.
Som vejmyndighed har vi overvejet, om vi skulle etablere et tydeligt parkeringsforbud med skilte.
Vi synes dog ikke, at det er en god løsning, da vi regner med, at det kun vil flytte de parkerede biler til et andet sted i byen.
Derfor sender vi i stedet for denne anmodning til jer med håb om, at I vil være med til at opfordre jeres gæster og brugere til at tage hensyn, når de parkerer deres biler.
Dermed vil vi også undgå at skulle sætte en masse forbudstavler op, som jo hverken er indbydende eller forskønnende for omgivelserne.

Venlig hilsen
Jón Petersen Vejingeniør
Telefon: 55 36 25 45 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Afdeling for trafik park havne

Trafik Park og Havne Mønsvej 130 4760 Vordingborg

 

Vordingborg kommune

Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg

Fartkampagne